This website uses cookies. By using the site you are agreeing to our Privacy Policy.

Indtast et søgeord, og klik på .

Tilslut kameraet til computeren ved hjælp af det medfølgende USB-kabel, og kopiér billederne som beskrevet herunder.

  1. Start computeren.

  2. Sluk kameraet.

  3. Anvend det medfølgende USB-kabel til at tilslutte kameraet og computeren.

    Sørg for, at stikkene vender rigtigt og er sat ordentligt i. Tilslut kameraet direkte til computeren; anvend ikke USB-hub eller tastatur.

  4. Tænd kameraet.

  5. Kopiér billeder over på computeren ved hjælp af MyFinePix Studio eller med programmer i dit styresystem.

MyFinePix Studio/RAW FILE CONVERTER

Anvend MyFinePIx Studio (kun tilgængelig for Windows) til at kopiere billeder over på en computer, hvor du kan få dem vist, organisere og udskrive dem. For at få vist RAW-billeder på computeren skal du anvende RAW FILE CONVERTER.

Hvis der er isat et hukommelseskort med et stort antal billeder, kan der forekomme en forsinkelse i starten af softwaren, og du kan muligvis ikke importere eller gemme billeder. Anvend en hukommelseskortlæser til at overføre billeder.

Sørg for, at computeren ikke viser en meddelelse om, at kopiering er i gang, og at indikatorlampen er gået ud, før kameraet slukkes, eller USB-kablet frakobles (hvis antallet af kopierede billeder er meget højt, kan indikatorlampen forblive tændt efter, at meddelelsen er forsvundet fra computerskærmen). Manglende overholdelse af denne anvisning kan medføre tab af data eller beskadigelse af hukommelseskortet.

Kobl kameraet fra før isætning eller fjernelse af hukommelseskort.

I visse tilfælde er det sandsynligvis ikke muligt at få adgang til billeder gemt på en netværksserver ved hjælp af den medfølgende software på samme måde som på en computer, der ikke er netværksopkoblet.

Brugeren skal selv afholde alle udgifter til teleselskabet eller internetudbyderen ved anvendelse af tjenester, der kræver en internetforbindelse.